Er lederudvikling relevant for mig?
Er du ny leder? Har du været leder i noget tid, men stadig kan blive i tvivl om, hvordan du gør det rette? Eller er du en erfaren leder, som aldrig tvivler på dine beslutninger?
Uanset hvilket af disse punkter, du kan nikke genkendende til, så er lederudvikling relevant for dig. Det er det nemlig, fordi ledelse i høj grad er en psykologisk disciplin. Det betyder også, at refleksion over ens egen rolle som leder er afgørende for at blive dygtig til disciplinen. Så hvis du oplever tvivl, så er det en god indikator for, at der er noget på spil i de beslutninger og situationer, du står i som leder.
Tvivl kan bruges aktivt som ledelsesredskab
Tvivl er et rigtig godt værktøj til at reflektere og udvikle sig som leder. Hvis du nikkede ”ja” til aldrig at opleve tvivl i din lederrolle, så tyder det på, at du er hoppet på automatpilot og er stoppet med at udvikle dig som leder. Og så er det altså på tide at komme op på hesten igen og begynde at forholde dig aktivt til din ledelse.
For det er komplekst at være leder, for der er mange interesser, man skal varetage, og man kan komme til at opleve et krydspres mellem medarbejderes interesser, virksomhedens præstation, sine egne overordnede, stakeholders, kundernes behov og sine egne interesser.
Hvad indebærer lederudvikling?
I et udviklingsforløb med mig kan du få nye perspektiver på din ledelse og finde mere hensigtsmæssige strategier til at spille både dig selv og dine medarbejdere gode.
Vi starter forløbet med at lære hinanden at kende og med at undersøge, hvilke af dine udfordringer og udviklingspotentialer vi skal arbejde med. Et lederudviklingsforløb hos mig vil ofte byde på en personlighedstest, så vi kan kortlægge dine styrker og potentialer som leder, og så vil vi mødes til sessioner med coaching efter dit behov.